Matadorens aftægtsbolig


Der er vist bred enighed om, at indførelse af tilstandsrapporter og sundhedsattest generelt set er er stort skridt i retningen af, at gøre en handel mere overskuelig for parterne. Køberne læser dem i hvert fald med stor interesse.


På den anden side er det ved at gå op for mange, at en tilstandsrapport ikke er ufejlbarlig og udtømmende. Til illustration heraf bringes nedenstående beretning om en handel, som jeg havde for en årrække siden.

Et ungt ægtepar havde fundet deres drømmehus ude i en lille landsby i omegnen af en større provinsby. Sælgeren var sognets matador, en ældre fabrikant der nogle år forinden havde bygget huset til sig selv som aftægtsbolig. Han fik imidlertid ikke brug for det, da han kom på plejehjem. Det havde været lejet ud til en af hans arbejdere, der var flyttet nogen tid forinden, således at det nu stod tomt. Der var med andre ord tale om en udsøgt kvalitetsbolig, der kunne fås for en rimelig pris.

Køberne var lykkelige, men kort efter indflytningen ringede de til mig og fortalte at kælder­væggen blev fugtig, når de havde taget bad. De tilkaldte en murer­mester, der fandt det meget mystisk. Der var også en mærkelig lugt i kælderen.


Sælgeren afviste at have noget med sagen at gøre, og der blev derfor udtaget stævning og foretaget syn og skøn af en anerkendt, lokal murermester.


Huset var i een etage med fuld kælder. Det var opført af hulmurs-blokke af beton, der skulle fyldes med cement, efterhånden som de blev lagt. Murermesteren opdagede under synsforretningen, at man overhove­det ikke havde brugt cement under opførelsen, men blot stablet blokkene løst ovenpå hinanden. Måske troede sælgeren, at kælderen derved var bedre isoleret, og under alle omstændigheder havde han jo sparet udgiften til cement.


Dette forklarede imidlertid ikke sammenhængen mellem familiens bad og fugtigheden i kælderen, men skønsmandens videre undersøgelse viste, at afløbet fra badekarret løb ud i hulmuren, og derfra videre udenfor i en kloak­ledning af almindelige drænrør rundt om huset. Desværre havde sælgeren sparet på afløbsledningen. Den var blot stukket ind i hulmuren, og der manglede ca. 10 cm. i at den kunne nå ledningen udenfor. Når vandet blev lukket ud af badekarret, der stod i stueetagen, løb det derfor ud i hulmuren, og først når den var fyldt op, løb vandet videre. Og da hulmuren sagtens kunne rumme et badekar vand, var der ikke meget brug for drænrørene udenfor. Vandet i hulmuren sivede ganske langsomt ud i jorden eller ind i kælderen. Huset havde jo stået tomt nogle måneder, og det var således umuligt for en køber at opdage dette forhold, og en tilstandsrapport havde næppe heller afsløret fejlen.


Med hensyn til den mærkelige lugt i kælderen, fandt murermesteren ud af, at afløbet fra WC`et løb tværs gennem huset under kældergulvet. Man havde brugt cementrør med muffe, men desværre lagt dem omvendt, således at blot den mindste unøjagtig­hed fik uhumsk­hederne til at sive ud i den omgivende jord.


Murermesteren anbefalede at støbe et nyt fundament rundt om huset, og at lægge afløbet fra WC`et korrekt. Alt i alt en temmelig dyr historie for sælger. Heldigt, at ikke også WC`et løb ud i hulmuren.


Retssagen om hulmuren var i fuld gang, da køberne opdagede, at der pludseligt ikke var mere vand i brønden. Sælgeren havde i skødet lovet godt og rigeligt vand fra privat vandværk, og da vi ikke kunne få nogen forklaring fra ham, blev der anlagt en særskilt retssag angående vandet, for ikke at forsinke afgørelsen af den første retssag. Under denne sag fandt man ud af, at brønden slet ikke gik ned til de vandførende lag, og derfor var konstant tør. Det havde ikke betydet noget tidligere, for sælgeren havde en særskilt boring på sin fabrik, og der blev kørt en tankbil fuld af vand til brønden hver eller hver anden uge. Sælgeren havde derfor på en måde ret i, at der var godt og rigeligt vand, og at det blev leveret fra et privat vandværk. Han havde bare glemt at omtale tankbilen, og det kostede ham udgiften til en ny boring. Men først skulle vi altså gennem en retssag.

Sælgeren afgik herefter ved døden, og vi troede, at nu var det slut med alle problemer med ham. Men nej. Køberne klagede nu over, at der kom vand ned gennem taget når det regnede og stormede fra en bestemt vindretning. Det viste sig, at sælgeren havde været noget sparsommelig, da han lagde taget, der var af eternit. Han havde sparet lidt rigeligt på lægterne. Der var simpelthen for lang afstand mellem dem, således at pladerne ikke havde tilstrækkelig under­støtning. Desuden sad lægterne ikke helt fast, for der var ikke brugt søm nok.


Da vi fandt ud af at sælgers dødsbo ikke havde udstedt proklama, blev der udtaget stævning på ny. Denne sag blev også vundet. Jeg bad køberne undersøge huset ekstra grundigt, for nu blev der udstedt proklama af dødsboet.


Meget tyder på, at drømmehuset, der var opført til matadorens aftægtsbolig, var opført af helt ukyndige folk, der havde fået besked om at spare hvor man kunne. Og det gjorde de så. Alle 3 retssager forekommer en udenfor­stående som helt meningsløse. Den ene skulle endda i landsretten, før den kunne sluttes.


Tilstandsrapporter og sundhedsattester har nok forebygget mange retssager om mangler, men selv den mest omhyggelige bygningskyndige ville næppe kunne afsløre de mangler, som min stakkels klient opdagede da han var flyttet ind i huset. Historien viser, hvor vigtigt det kan være for en køber at have nær kontakt til sin advokat under en handel.


Det er stadig normalt, at hver part har sin advokat under handlen, hvilket medvirker til, at misforståelser eller uklarheder kan blive ryddet af vejen, og sagen i det hele blive ekspederet hurtigt og gnidningsfrit. Og hvis der opstår situationer som beskrevet i historien ovenfor, kan advokaten uden forsinkelser gribe effektivt ind med en stævning. Sælger døde under retssag nr. 2, og jeg gyser ved tanken om, hvad der kunne være sket, hvis handlen var ekspederet af en person der ikke - som de fleste advokater - var rutineret i behandlingen af dødsboer. De nye dødsbo-regler har strammet gevaldigt op på kravene til anmeldelse i dødsboer, og det var allerede efter de dagældende regler på et hængende hår, at vi nåede at anmelde kravet om det utætte tag til skifteretten inden proklama var udløbet.


Jens Ole Viuff